Energifyldt og inspirerende session om ”Civic Commons”, byens åbne, fælles rum som afgørende for levende kultur, læring, sikkerhed og demokratisk deltagelse.
Hvorfor er fælles byrum værdifulde for borger, lokalsamfund, foreninger, læring, kreativitet, netværk og vækst?
I grupper med deltagere fra hele verden fik vi lynhurtigt vendt:
- overblik over hvor vi ser civic commons og hvad kan vi lære af dem?
- hvilke udfordringer og muligheder civic commons skaber i vores byer?
- bibliotekernes muligheder for at skabe netværk og katalysere nye partnerskaber med private firmaer, borgergrupper og medier som udvikler civic commons – i bibliotekernes rum og i byen.
Grupperne arbejdede med forskellige fremtidsscenarier, som gav forskellige og mere skarpe ideer, end hvis vi ”bare” havde arbejdet med brainstorm og diskussion.
Der var stærke og provokerende oplæg fra de tre organisationer, der kører et stort projekt i USA om dette emne:
Carol Coletta, Vice President for Community and National Initiatives, Knight Foundation
Mary W. Rowe, Director, Urban Resilience and Livability: The Municipal Art Society of New York
Claire Weisz, Principal, WXY Studio
Hvad kan vi lære i Aarhus?
Betragtningen om at biblioteket er et af de få åbne rum i samfundet, hvor alle borgere kan mødes uanset social, økonomisk, uddannelsesmæssig eller kulturel bagage er velkendt i Danmark.
Jeg synes, det var nyttigt at undersøge systematisk andre åbne rum i byen, hvor borgere mødes om fælles aktiviteter, oplevelser og rekreation – og spejle dem i bibliotekets rum.
Kan og skal biblioteket udvikle rum til nogle af aktiviteterne, som pt er i byen (f.eks. gader, legepladser for familier, gode mødesteder for store børn)? Giver det mening at samarbejde med nogle af aktørerne i de andre åbne rum i byen?
Projektet Re-imagining Civic Commons kan følges her:
http://www.knightfoundation.org/blogs/knightblog/2014/7/17/municipal-art-society-nyc-grant-new-civic-commons-work/
Re-imagining Civic Commons – interactive session
http://www.nextlibrary.net/group/2014-re-imagining-the-civic-commons
Ingen kommentarer:
Send en kommentar