tirsdag den 2. september 2014

Virksomheders engagement i biblioteker og samfundsudvikling.



En af de ting, som jeg synes er mest iøjnefaldende i Chicago, er virksomheders og organisationers engagement i læring, uddannelse, medborgerskab og samfundsudvikling.
Det udmøntes f.eks. i direkte støtte til nye aktiviteter i bibliotekerne.
Motorola fonden har doneret 150.000 dollars til makerspaces og Google Chicago har doneret 500 robotter, som børn og unge kan låne og programmere. Virksomhederne er filantropiske, men de har nok også sigte på fremtidige medarbejdere og kunder
Udlån af wifi-spots fra bibliotekerne i Chicago er finansieret af en donation på 400.000 dollars fra Knight Foundation. I nogle lokalsamfund i Chicago er det kun 30 % af borgerne, der har internetadgang i hjemmet og biblioteket og fonden ønsker at øge borgernes adgang til information og læring via internettet, inkl. adgang til elektroniske ressourcer fra biblioteket.

Knight Foundation er en stor mediefond, som støtter projekter i USA for at udvikle nyhedsformidling, innovation af medier og samfundsinformation, inddragelse af borgere og lokalsamfund og udvikling af kunst. Evnen til at styrke borgernes samfundsengagement afhænger af aktive fælles rum i byen, steder hvor naboer kan mødes tilfældigt på fælles grund. At skabe mere levende byer som motiverer borgerne til at gå, cykle, mødes og engagere sig i byen og med hinanden er et vigtigt trin på vejen til at styrke demokratiet. Og Knight Foundation ser bibliotekerne som et af de vigtigste fælles rum i byen! En af de mange sessioner på Next Library handlede netop om byens fælles rum (Re-imagining Civic Commons”). Det var Knight Foundation, der stod for oplæg og facilitering. Utroligt inspirerende! I øvrigt har fonden udsendt en ”udfordring” om ideer til udvikling af biblioteker i USA
http://www.knightfoundation.org/blogs/knightblog/2014/8/25/news-challenge-explore-role-libraries-digital-age/ og en gruppe fra fonden netop været i København for at undersøge byudvikling som understøtter demokrati:
http://www.knightfoundation.org/blogs/knightblog/2014/8/29/does-placemaking-help-democracy/

Chicago Public Library Foundation er et andet eksempel. Fonden indsamler systematisk midler til bibliotekerne i Chicago, især fra store virksomheder. Fonden har bl.a. givet 1 mio USD til bibliotekets nye website.

Skru op for læring


– kunne være en dansk oversættelse af temaet for Next Library konferencen i juni 2014.
Den engelske overskrift var ”accellerate learning”. 





Bibliotekerne i Chicago, biblioteksfonden og en amerikansk biblioteksforening, Urban Libraries Council stod for årets Next Library konference i samarbejde med Aarhus.
Chicago havde inviteret en større gruppe af fra Aarhus til at deltage, fordi vi ejer Next Library konceptet. Next Library handler om bibliotekernes rolle i fremtidens samfund, og deltagerne skal være aktive i diskussioner og workshops, så man skal være klar til at spille rollespil, udvikle nye ideer og diskutere, alt sammen på engelsk.



I år var der 350 deltagere fra 37 lande i hele verden; biblioteksmedarbejdere, bibliotekschefer, politikere.
Programmet bød på mere end 16 interactive sessioner og tre keynote speakers:
Bo Stjerne Thomsen fra Research & Learning, Lego Foundation
John Palfrey, formand for Digital Public Library of America
Tina Sciabica, Executive Director, READ Global, en non-profit organisation, som understøtter læsning og læring i udviklingslande. 


Der var også en overraskelse mandag morgen: borgmesteren i Chicago, Rahm Emanuel holdt en brandtale for bibliotekerne. Rahm Emanuel er ikke hvem som helst; han er tidligere stabchef for præsident Obama og han har også arbejdet i præsident Clintons stab. Flot at opleve, hvordan de stærke politiske alliancer i kombination med innovativt lederskab styrker bibliotekerne i Chicago. 

Der var fire temaer for de interaktive sessioner



  1. Borgere som omdrejningspunkt for design af læring i bibliotekerne

  2. Gearing af partnerskaber for at forstærke læring
    Inden for dette tema udvekslede deltagerne ideer og konkrete erfaringer om hvordan biblioteker via partnerskaber kan udvikle de bedste servicetilbud om læring for forskellige grupper af borgere.
     
  3. Læring gennem ”skabelse” og kreativitet, hvor deltagerne undersøgte nye praktiske erfaringer inden for ”connected learning”, makerspaces (f.eks. projekterne folkelab og DYRK fra Aarhus), kunstprojekter og læringsprojekter inden for videnskab, teknologi, matematik og teknik.

  4. Gearning af teknologi for læring, hvor deltagerne undersøgte hvordan biblioteker nye eksempler på læringsteknologi. F.eks. kan borgerne i Chicago låne robotter og på bibliotekerne, og man kan låne internetadgang til hjemmebrug.


Aarhus var stærkt repræsenteret som oplægsholdere i sessionerne:
·         Rolf Hapel i Library as a studio – Designing for Creatity

·         Mads Egtved Andersen i Our Business is Economic Growth

·        Sidsel Bech-Petersen og Louise Overgaard i to sessioner: Connecting Make & Community

·        Jannik Mulvad, Lisbeth Mærkedal, Jesper Kirkegaard og Marianne Krogbæk, i to sessioner: Human Centered Design – Using the service Journey to improve Library Services

Mere info om Next Library 2014
Traditionen tro har Next Library deltagerne sendt billeder og kommentarer på TwitterFlickr, and andre social medier med et tag #nextlibrary2014, og vi skulle alle skrive de vigtigste ting, vi havde oplevet til en fotoserie: "I went to Next Library and…"

Konferenceinformation fra Next Library 2014 er samlet her;
http://www.nextlibrary.net/page/archive-next-library-2014, da Aarhus har overtaget vores website igen og er begyndt at formidle information om Next Library 2015 på http://www.nextlibrary.net/


fredag den 29. august 2014

Eksport af Aarhus-konferencen Next Library

Next Library 2014 var arrangeret af Chicago Public Library og Urban Libraries Council i samarbejde med Chicago Public Library Foundation og Aarhus Kommunes Biblioteker.
Next Library konceptet er udviklet her i Aarhus, og det er første gang nogen har spurgt om de må låne Next Library. Vi var allerede i tæt kontakt med Chicago bl.a. via Gates projektet, og havde tillid til at de ville være omhyggelige med at holde en Next Library konference med de særlige kvaliteter, som konferencen er kendt for; stærk fokus på bibliotekets rolle i fremtidens samfund, mangfoldighed af deltagere fra mange lande og med forskellige fagligheder samt involvering af deltagere og partnere i alt fra planlægning af programmet til afvikling af interaktive sessioner, hvor alle kan komme til orde.
Hvordan kan man overføre et koncept, hvor viden er indlejret i organisationen og primært båret af personer?


Seks medarbejdere fra Chicago var i Aarhus i en uge sidste år for at oplevede som ”frivillige” hvordan vi organiserer og afvikler Next Library. Og i godt ½ år har der været tæt dialog mellem konferenceplanlæggeren i Chicago og undertegnede om hvordan konceptet kan omsættes i praksis. I år var det vores tur til at sende en gruppe til Chicago for at opleve Chicagos Next Library og vi havde også mindre opgaver som frivillige med bl.a. at pakke konferencetasker, passe konferencedisk og fotografere til deltagerne.

















Bill & Melinda Gates Foundation har ved to tidligere konferencer i Aarhus givet penge til scholarships til yngre bibliotekarer fra udviklingslande, og Chicago havde fået en tilsvarende bevilling. Også på dette område havde Chicago brug for vores erfaringer og Rolf deltog i evaluering af de mange ansøgninger om scholarships.
Hvad lærte vi?
Gruppen som deltog i Chicago har evalueret konferencen og har fået en masse erfaringer og ideer, som vi kan bruge i planlægningen af næste Next Library: 
-    Konferencedeltagere kunne også være frivillige ligesom vi var? Højere grad af udveksling
-    Fint at have en rolle, når man er ekstern deltager, f.eks. ved check-in eller foto-opgaven. Men det ville være bedre, hvis man skulle arbejde side-om-side med en intern fra værtsbiblioteket (netværk, videndeling)
-    Buddy system, Aarhus person i organisationen (ikke en arrangør) er ansvarlig for forskellige grupper frivillige, eller bare konference deltagere. Det fungerer godt at have en rolle, når man kommer udefra, men det kræver ekstra bemanding fra værtsbiblioteket
-    Papirløs konference kunne fint fungere, men program osv blev udsendt meget sent, så man kunne ikken nå at printe hjemmefra. Ide: opstille print-service/kopi-service. Eller skal vi bare have en app?
-    Videooptagelser af sessions
-    Aktiv deling af slides på Slideshare. Upload før konferencen
-    Foto galleri kan være springbræt for interaktion
-    Giv netværks opgaver (Inspiration fra Future Libraries). ”Find en person der ved noget om digitale biblioteker”.
-    Lav din egen taske – maker ved Get2Gether? (men hvad med dem, der først kommer næste dag, når det faglige program starter?)
-    Chicago’s Innovationlab var åbent under konferencen – kan vi holde åbent makerspace for konferencedeltagere?
-    Der kan være mere praksis i sessionerne med rigtige brugere i sessioner og sitevisits, f.eks. session om læsning med børn
-    Løb organiseres af biblioteket, og ikke en ekstern som i 2013. Det giver mere netværk og videndeling. Og skal vi have en fodboldturnering?
-    I Chicago blev flere sessioner gentaget flere gange i programmet, hvilke nogle af vores konferencedeltagere også tidligere har foreslået. Men det betyder, at dem som står for disse sessioner får alt for lidt ud af selv at deltage i konferencen, fordi de er bundet til at kører flere sessioner.

mandag den 25. august 2014

Re-imagining Civic Commons – interactive session

Energifyldt og inspirerende session om ”Civic Commons”, byens åbne, fælles rum som afgørende for levende kultur, læring, sikkerhed og demokratisk deltagelse. 
Hvorfor er fælles byrum værdifulde for borger, lokalsamfund, foreninger, læring, kreativitet, netværk og vækst?
I grupper med deltagere fra hele verden fik vi lynhurtigt vendt:
- overblik over hvor vi ser civic commons og hvad kan vi lære af dem?
- hvilke udfordringer og muligheder civic commons skaber i vores byer?
- bibliotekernes muligheder for at skabe netværk og katalysere nye partnerskaber med private firmaer, borgergrupper og medier som udvikler civic commons – i bibliotekernes rum og i byen.
Grupperne arbejdede med forskellige fremtidsscenarier, som gav forskellige og mere skarpe ideer, end hvis vi ”bare” havde arbejdet med brainstorm og diskussion.

Der var stærke og provokerende oplæg fra de tre organisationer, der kører et stort projekt i USA om dette emne:
Carol Coletta, Vice President for Community and National Initiatives, Knight Foundation
Mary W. Rowe, Director, Urban Resilience and Livability: The Municipal Art Society of New York  
Claire Weisz, Principal, WXY Studio
 

Hvad kan vi lære i Aarhus?
Betragtningen om at biblioteket er et af de få åbne rum i samfundet, hvor alle borgere kan mødes uanset social, økonomisk, uddannelsesmæssig eller kulturel bagage er velkendt i Danmark.
Jeg synes, det var nyttigt at undersøge systematisk andre åbne rum i byen, hvor borgere mødes om fælles aktiviteter, oplevelser og rekreation – og spejle dem i bibliotekets rum.
Kan og skal biblioteket udvikle rum til nogle af aktiviteterne, som pt er i byen (f.eks. gader, legepladser for familier, gode mødesteder for store børn)? Giver det mening at samarbejde med nogle af aktørerne i de andre åbne rum i byen?

Projektet Re-imagining Civic Commons kan følges her:
http://www.knightfoundation.org/blogs/knightblog/2014/7/17/municipal-art-society-nyc-grant-new-civic-commons-work/  

Re-imagining Civic Commons – interactive session
http://www.nextlibrary.net/group/2014-re-imagining-the-civic-commons

mandag den 18. august 2014

1871

Tekst: Lisbeth Mærkedahl Fotos: Marianne Krogbæk

Pulserende liv, livlig snak, masser af kaffe og unge mennesker. Velkommen til 1871 – Chicagos insted for iværksættere indenfor det digitale felt.


Lige et par facts inden vi går videre:

  • 1871 har navn efter året for Chicago storbranden hvor store dele af byen brændte ned til jorden. Nutidens 1871 henviser til den opbygning der efterfølgende fandt sted
  • 425 medlemmer (70/30 mænd og kvinder – gennemsnitsalderen ca. 25 år)
  • Medlemskab koster $30 pr. måned


De fleste iværksættere arbejdede i ét stort rum, men mod ekstra betaling var der mulighed for at få et mindre lokale. Rundtviserne udtrykte det selv på følgende måde, i takt med at man etablerer sin virksomhed rykker man tættere og tættere på kernen i 1871.









Noget af de interessante ved stedet var, at der var muligt at få feedback til sit projekt, der var masser af workshops og tema-aftener, som medlemmerne kvit og frit kunne deltage i. Mange arangementer var også åbent for tilmelding udefra.


Vi kunne måske tilbyde events a lá dem på deres tavle? Hvad kan vi supplere vores IT-kurser med?


Hvad kan denne type kommunikation? Den direkte analoge tavle, hvorfor er den så indbydende?



Læs mere om 1871:

onsdag den 6. august 2014

Eataly

IDEO havde anbefalet os at tage på inspirationstur til Eataly. Under overskriften "Eat. Shop. Learn" prøver de at skabe en "legeplads for italienks mad". Kæden stammer fra NYC og giver et bud på en ny shopping-oplevelse med fokus på udforskning, smagninger og oplevelser. 

Personlige anbefalinger

Eataly gør meget ud af at gøre stedet mere vedkommende og personligt. På det første billede ses den familie, der står bag Eataly i Chicago.

Der er også masser af anbefalinger til konkrete vine eller butikkens favorit-tomatsovs osv.

Visuel formidling

Eataly er gode til visuel formidling på en simpel måde. Billeder går igen på alle deres skilte - det ses også på websitet: 

A book for every cook

Selvfølgelig er der også kogebøger - her er deres lille bibliotek.

Bøger og mad side om side:

Læring

Der var selvfølgelig også madskole - her igen et simpelt skilt der fortæller, hvornår den næste aktivitet foregår, og hvordan man melder sig til.



Det åbne rum

Hele butikken var et stort åbent rum med forskellige små restauranter, hvor man kunne få alt fra vin til ost, fisk osv.


Man kunne både spiser der - men også købe specialiteter: oste, vin, italienske varer. Og selvfølgelig en masse uundværlige køkkenredskaber:






Apple Store - altid et godt sted at hente inspiration!

Apple Store er altid et meget godt sted at se på indretning og medarbejderroller. Her et par indtryk, som vi måske kan bruge!

Den mobile medarbejder

Medarbejdere i en Apple Store er lette at genkende på deres blå t-shirts. De bevæger sig rundt i butikken og flere står ved indgangen og tager imod folk. De har typisk en iPad under armen og en iPhone. Derudover også en radio/walkie-talkie i baglommen. De har også et bånd om halsen, der indikerer deres rolle i butikken: supporter, genius, store owner osv. 


Åbne sessioner i rummet

Apple Store har også været kendt for deres åbne læringssessioner. De annonceres via et fysisk skilt, og det er typisk introduktioner til programmer eller nye funktioner på Mac'en. Området er helt åbent, så man kan stille sig bagerst og følge lidt med - ligesom ved mange af vores aktiviteter. 




Som i Apple Store var de i Disney-butikken også god til at synliggøre aktiviteter. Det var bl.a. gennem højtalerudkald, men også via et dejlig simpelt skilt:

Genius Bar

En anden funktion vi også kender fra Apple Stores er Genius Baren. Her kan du booke en tid eller bare kigge forbi med din Mac, hvis der er noget, du ikke kan finde ud af eller noget, der ikke virker. På storskærmene bagved kører der forskellige tips og forklaringer af ny teknologi - fx "Hvad er HD".



'


Medarbejderne i rummet

Generelt er der mange medarbejdere i en Apple Store og de går rundt og giver sig god tid til at snakke med kunderne



Kasseapparatet der forsvandt

Bemærk også: Her er disken, men kasseapparatet er væk - der er ikke andet end de medarbejdere, der står der. Kunderne betaler via medarbejderens iPhone. Det betyder, at der også er mange køb, der slet ikke afsluttes her ved disken - istedet foregår det ude ved hylderne, fordi brugerne bare betaler til en medarbejder på stedet. Måske kunne vi også finde en smart måde at udstede fx lånerkort der hvor brugerne står?